Questions questions questions

Noget slog mig forleden. Var det en grævling der var klatret ind af mit vindue? Var det en nedfalden kastanje eller var det min kærestes uforklarlige søvnbevægelser? NEJ – det var denne tanke: Fuck hvor er de støvler grimme, hvem i alverden ville nogensinde gå med dem!!! – Hvilket ikke er en højst usædvanlig tanke for mit vedkommende, bortset fra at disse støvler tilhørte en yderst populær blogger, og ikke hende taylor swift wannabeen jeg så på strøget forleden. Og så var det jeg tænkte (ja jeg tænker faktisk ret meget) handler mode om personlig stil og unikke, individuelle holdninger, eller handler det hele blot om tilvænning? For kan hende bloggeren virkelig godt lide de støvler, eller har hun bare set dem i de sidste fem cover blade og vænnet sig til udseendet? Jeg kan i hvert fald TYDELIGT huske dengang jeg kun gik i lavtaljede bukser og nægtede at iføre mig et par bukser som gik mere end 2 cm over min (sorry jeg kender ikke den anatomisk korrekte betegnelse) røvsprække. Og guess what, de sidste par år har jeg kun gået med højtaljede bukser, gør det stadig og jeg elsker dem. Så hvad skete der? Ændrede min stil sig pludseligt over natten, eller vænnede jeg mig bare til at se de højtaljede bukser i gadebilledet, på reklamesøjlerne og i bladene så jeg blev hjernevasket til at tro at jeg rent faktisk kunne lide dem? Good question!
Et helt andet, helt fantastik eksempel på dette er:
Hvordan fanden i helvede gik vores opfattelse af denne accessory fra det her:

Til det her:

 Jeg forstår det ikke nu, og kommer nok heller aldrig til det. Min teori er at hende den populære fra 3.g drak sig så hjernedødt stiv på Roskilde at hun glemte at tage sin bæltetaske af, og mødte op med den på 1. skoledag. Der må være en forklaring, for helt ærligt – det er jo mærkeligt!
Nu vil jeg vende tilbage til min søde, fjollede kæreste som er ved at dø af grin pga denne hjemmeside.