Okay, for første gang i sygt mange år glæder jeg mig rigtig meget til jul. Og ikke mindst til 1. december i morgen! Yay! Og det har sneet i dag! Og min mor har været forbi med min pakkekalender! Jubii! Glæder mig SÅ meget til at åbne den første gave i morgen!
Derudover har jeg allerede fået pakket de første gaver ind. Til min mor, far og manden. Og jeg må sige at jeg er ret så stolt af indpakningen i år. Lad mig bare sige det sådan at man tydeligt kan se at jeg ikke får pakket mine gaver ind i butikkerne.
Uh, jeg kan bare mærke at julen bliver SÅ god i år!
Spøg til side. I forgårs kunne jeg virkelig ikke sove. SLET IKKE. Jeg havde ikke været i skole fordi jeg pjækkede var syg, så jeg havde sovet mega længe og kunne derfor ikke sove om aftenen. Min dejlige kærestes snorken hjalp heller ikke. MEN så begyndte min hjerne at køre på højtryk. Det gør den faktisk altid lige inden jeg skal sove, ikke særlig praktisk, men det er nok mine mest tankefyldte stunder. Denne gang omhandlede tankestrømmene: Idéer til t-shirts jeg godt kunne tænke mig at lave, sætningskonstruktioner og ikke mindst min kommende fremtid.
Når jeg vender hjem fra min kommende dannelsesrejse vil jeg nemlig gerne begynde at dyrke noget sport, men ikke hvilken som helst, mega kedelig fitness agtig form for sport. Nej. En sej, oldschool form for sport: Rulleskøjtning! (hvis det altså hedder det) Ideen stammer faktisk fra at jeg godt kunne tænke mig at gå til Roller Derby, men man skal være pænt fucking legendarisk til at stå på rulleskøjter for at gå til det – så det må jeg jo blive. RollerDerby er:
Anyways, jeg har allerede besluttet mig for hvilke rulleskøjter jeg skal have!
OMG er de ikke helt hjernedøde? Jeg er helt i ekstase over dem! Derudover er jeg helt vanvittigt fascineret af disse kvinder. De er for seje! Og i 2013, bliver jeg en af dem! (håber jeg)
Noget slog mig forleden. Var det en grævling der var klatret ind af mit vindue? Var det en nedfalden kastanje eller var det min kærestes uforklarlige søvnbevægelser? NEJ – det var denne tanke: Fuck hvor er de støvler grimme, hvem i alverden ville nogensinde gå med dem!!! – Hvilket ikke er en højst usædvanlig tanke for mit vedkommende, bortset fra at disse støvler tilhørte en yderst populær blogger, og ikke hende taylor swift wannabeen jeg så på strøget forleden. Og så var det jeg tænkte (ja jeg tænker faktisk ret meget) handler mode om personlig stil og unikke, individuelle holdninger, eller handler det hele blot om tilvænning? For kan hende bloggeren virkelig godt lide de støvler, eller har hun bare set dem i de sidste fem cover blade og vænnet sig til udseendet? Jeg kan i hvert fald TYDELIGT huske dengang jeg kun gik i lavtaljede bukser og nægtede at iføre mig et par bukser som gik mere end 2 cm over min (sorry jeg kender ikke den anatomisk korrekte betegnelse) røvsprække. Og guess what, de sidste par år har jeg kun gået med højtaljede bukser, gør det stadig og jeg elsker dem. Så hvad skete der? Ændrede min stil sig pludseligt over natten, eller vænnede jeg mig bare til at se de højtaljede bukser i gadebilledet, på reklamesøjlerne og i bladene så jeg blev hjernevasket til at tro at jeg rent faktisk kunne lide dem? Good question!
Et helt andet, helt fantastik eksempel på dette er:
Hvordan fanden i helvede gik vores opfattelse af denne accessory fra det her:
Til det her:
Jeg forstår det ikke nu, og kommer nok heller aldrig til det. Min teori er at hende den populære fra 3.g drak sig så hjernedødt stiv på Roskilde at hun glemte at tage sin bæltetaske af, og mødte op med den på 1. skoledag. Der må være en forklaring, for helt ærligt – det er jo mærkeligt!
Nu vil jeg vende tilbage til min søde, fjollede kæreste som er ved at dø af grin pga denne hjemmeside.
Okay, nu har bloggen haft et liv i et par uger og vi har prøvet lidt forskelligt, at være sjove, være moderigtige, tage billeder af det vi har købt, lavet og tænkt på, og ikke mindst ugedageemnerne.
Indtil videre er konklusionen fra min, Nynnes, side: Det her er blevet for trivielt! Jeg vil gerne tage billeder, men nej jeg har ikke noget iphone – hvilket sgu gør tingene lidt mere kompliceret, men jeg nægter edderdulmefuckinghylende at droppe mine økonomiske, fornuftige, stædige principper bare fordi jeg er blevet lullet ind i denne “uhh-jeg-har-en-blog-verden” Det var jo netop det vi ikke ville!
Faldt lige over min dagbog, som jeg ikke bruger så forfærdeligt meget, men det sker da en gang imellem. Har dog en drøm om at finde mine dagbøger som 80årig og grine af mit unge jeg sammen med mine fantastiske rødhårede børnebørn. Og min dagbog viste mig netop hvad jeg havde brug for at se:
Den person jeg er. En person der bruger penge på en dagbog med et fucking fedt omslag. En person der kan grine af mig selv fordi jeg køber ovenstående og få måneder efter opretter en blog. Så ja, fuck mig og min blog! Jeg dropper hermed “idéen” om hvordan vores blog skal se ud, og begynder i stedet at skrive om hvad fanden der falder mig ind. Hvad enten det handler om mode, mænd, mad eller musik. Og nej, der kommer ikke til at være nogen hæmninger, for vi skal sgu da udnytte at der ikke er nogen der læser vores blog. Og fuck ideen om alle de læsere vi skal have. Fra nu af bliver det her min dagbog som jeg vil vise mine børnebørn og sige: “Jeg levede i den tid hvor det pludseligt blev moderne at dele sine inderste tanker med fremmede, hvor folk af en eller grund godt kunne lide at kigge på fremmedes tøjstil, lure ind af vinduet til deres liv. Og jeg drømte i et kort sekund om at blive en af de piger der fik tilsendt gratis ting og som folk kiggede på. Men så droppede jeg drømmen og fortsatte bloggen med min bedste veninde for at dokumentere mit ungdommelige jeg og mine minder.”
Så fra nu af er de her indlæg ikke for jeres skyld, men for mit fremtidige jegs skyld. Og hvis nogen tilfældigvis af en eller anden grund får lyst til at lure ind af mit vindue så skal i vide: Det er okay, men jeg sover ikke nøgen for jeres skyld.
Som sagt kan jeg kun tale for mig selv. Men jeg forudser at denne blog bliver one-hell-of-af-fusions-blog! Jeg glæder mig til at starte forfra og skabe en helt (u)almindelig verden, sammensat af to vidt forskellige piger med to vidt forskellige holdninger til livet, moden, mændene, musikken og fremtiden. En ting er vi dog enige om. Vores venskab. Som pretty much består af det her:
Kage, lækker eksotisk mad, en ristet med det hele og ekstra rå løg og gode ferier.
Så so long suckers – glæder mig til fremtiden.
I dag bestemte jeg mig for, at jeg ikke gad være syg mere. Jeg tog derfor i skole…. Ikke at det var nogen succes, men det resulterede i en hyggelig cafétur med veninde, og bagefter en tur i H&M og Matas – og ja! I gættede rigtigt! Det er dét torsdagsting skal handle om!
I H&M købte jeg følgende: I Matas købte jeg lidt “helseting”
– da jeg nu har besluttet ikke at bruge min friweekend på sygdom!
Dét skal være løgn ska’ det!
Denne weekend vil jeg gøre, hvad jeg har lyst til. Det skal disse ting hjælpe mig med: Desværre ingen Prada-tasker eller lignende
– blot lidt hyggeindkøb, som jeg holder ualmindeligt meget af!
